Fakta
Elounda har ca. 800 fastboende indbyggere. I turistsæsonen er der ca. 3.000 indbyggere. Agios Nikolaos har ca. 12.000 indbyggere.
Transfer:
Fra Heraklions lufthavn til Elounda/Agios Nikolaos ca. 1 time og 30 min. Turen kan tage længere tid, da der nogle gange samkøres bustransfer med andre destinationer såsom Hersonissos, Stalis og Anissaras/Analipsi.
Transport:
Taxier og lokalbusser. Biler, knallerter og cykler kan lejes.
Kreditkort:
De fleste kreditkort kan anvendes på nogle af de lokale taverner, restauranter og butikker. Hæveautomater findes i begge byer.
Strande:
Rundt om Elounda ligger en sandstrand og flere rullestensstrande. I Agios Nikolaos findes både sandstrande, klipper og flere rullestensstrande. På de fleste større strande findes livreddere, da undervandsstrøm kan forekomme.
Sport:
Vandsport såsom dykning, vandscootere og windsurfing er meget populært. Byen Plaka, ca. 3 km udenfor Elounda er et populært tilholdssted for windsurfere.
Forlystelser:
I Agios Nikolaos er forlystelseslivet koncentreret omkring havnen og strandpromenaden. Her findes barer, caféer og diskoteker. Elounda har et mere begrænset udbud, men har mange gode restauranter, nogle barer og en natklub.
Mad og drikke:
Middag med græsk salat og moussaka på taverne koster ca. 90 DKK. En øl ca. 25 DKK.
Klima:
Grækenland: Solrigt og meget varmt sommervejr med temperaturer mellem 30 og 35 grader. Tordenbyger kan sommetider medføre lidt lavere temperaturer. Desuden giver havbrisen langs kysten en noget lavere temperatur. I indlandet er der også varmt i starten af september, men senere mere behageligt med temperaturer mellem 25 og 30 grader. Desuden dominerer det solrige vejr med få eftermiddagsbyger. I oktober-november bliver det mere køligt og ustadigt vintervejr. Generelt er vintrene milde i Grækenland, men kold luftstrøm fra nord forekommer, sommetider med sne. Vejret stabiliseres hurtigt om foråret og fra april er det mest solrigt med få lokale byger. (Kilde: SMHI)
Børnevenlighed:
Elounda er roligt og børnevenligt. Strandene er ikke lavvandede. Undervandsstrøm kan forekomme.
Beliggenhed:
Elounda og Agios Nikolaos ligger på Østkretas nordkyst, ca. 80 km fra lufthavnen i Heraklion. Ca. 10 km mellem Agios Nikolaos og Elounda.
















